Find ro og nærvær med Klangmeditation.
Oplev dyb væren i selvskab af særligt udvalgte tibetanske klangskåle og nepalesiske fuldmåne syngeskåle.
Klangmeditation kan du enten lytte til som en lydfil jeg sender til dig eller når du tilmelder dig en fysisk klangoplevelse i Odense eller på udvalgte steder som Svendborg, Middelfart, Frederiksberg, Helsingør, Skanderborg eller Århus.
Jeg arbejder oftest med de 5 elementer: Vand, træ, ild, jord og metal. Hvert element har tilknyttet en farve, en frekvens og en følelse. Når vi indkredser os på hvilken grundfølelse eller frekvens, du føler dig styrket sammen med, kan du med meditation til klangene genfinde roen og nærværet i krop, psyke og sjæl.
Mange sygeplejersker og pædagoger, social og sundhedsfolk har forespurgt mig om de må samle en gruppe og aftale tid og sted for en klangoplevelse for deres netværk. Det siger jeg somregel ja til, hvis ikke kalenderen er fyldt op med klangoplevelser i den ønskede periode.
Jeg har erfaret, at klangmeditationer med de dybe meditative frekvenser stilner tankestrømmen og beroliger kroppen, så deltageren genfinder balancen på en nænsom og blid måde. De højere lyde, hvilket de mindre syngeskåle afgiver, hjælper med til, at depression og modløshed, glædesløshed og angst slipper sit tag. Her vil man mærke en glæde og taknemmelighed strømme igennem sig. Og oplever du symptomer på kolde fødder eller kolde hænder og håndled, ja så kan en stribe af klangmeditationer – meditation til lyden af klangskåle og syngeskåle få blodet til at varme kroppens yderpunkter op.
Og er man særlig følsom for lydene, så anbefaler jeg deltageren at lægge sig ned og tage et par hørebøffer på ørerne og et tørklæde over øjnene. Her vil du sikkert ryste på hovedet ligesom mange andre og spørge; Hvorfor hørebøffer?
Jo det skal jeg sige dig. Hørebøfferne skærer overtonerne ned. Du hører dem stadig men alt bliver på en måde mere nærværende. Kroppen sanser ALLE toner og det er det der i virkeligheden tæller.
Alle kan deltage, plejer jeg at sige.
Jeg bliver oftest spurgt om autister og voksne (og børn) med ADHD og DAMP -lignende symptomer, kan deltage. Og her er mine erfaringer, at ja det kan de godt. Klangenes frekvenser får nemlig nervesystemet til at falde til ro, så man vitterligt bliver i stand til at slappe af og ligge stille.
Programmet ser oftest således ud:
- Klangmeditation
- Stilhed
- Åndedræt
- Mindfulness
- Træk et kort
- Klangbad
Jeg tager min tarot kort med, så du kan trække et budskab inden du går.
Det at meditere til klangenes frekvenser er egentligt en 3000 år gammel tradition der stammer fra Tibet. Det var mest munkene i klostrene der mediterede morgen, middag og aften. Men når man oplevede at der var optræk til krig, voldsomheder og ufred mellem befolkningen hev man instrumenterne udenfor. Her var det ikke kun en klangoplevelse, som kun munkene kunne få fordel af. Når man ønskede at bevare freden spillede man for folket. Og når folket lyttede lod de frekvenserne blødgøre deres hjerter – og freden kunne fortsætte.
Tænk nu hvis klangene kunne have samme indvirkning på nutiden? Kan vi stadig skabe lydbølger af fred og glæde, når vi åbenlyst mødes og tager klangenes beroligende frekvenser til os? Kan vi modvirke krig og ufred?
Det er min overbevisning, at vi i det moderne samfund kan forkorte en stress sygemelding, når vi oplever Klangmeditation. Og når mennesker har været ude for skræmmende oplevelser der sætter sig som chok i kroppens lemmer, kan udviske disse chok og traumer med klangenes lydbølger og frekvenser.
Når vi starter med at skabe fred og ro i vores indre, kan vi bygge os selv op på ny. Og når du lærer at mærke dig selv og din indre kerne, lærer du med tiden at sætte dine grænser.
Når du ikke kender dine grænser, mærker du heller ikke, at modparten overtrådt dem. Først når du mærker dine grænser, er du i stand til at sige nej eller fjerne dig fra folk, der har det med at gå over dine grænser. Tit oplever jeg, at forløb med klangmassage sideløbende med klangmeditationer giver den pågældende en sådan kropsfornemmelse, at denne mærker sin krop, sin aura og sine grænser. Det giver angst og uro i et menneske, der ikke kan mærke sig selv.
Uanset om du er den der ikke kan mærke dig selv eller om du er den der overtræder andres grænser, så kan Klangmeditation og Klangmassage med terapi klangskåle være med til at du kommer hjem i dig selv, genfinder roen og “lander i kroppens midtpunkt”.
Når du bygger din ro og din indre styrke op på ny, bliver du ikke længere som en magnet for folk og deres ufredelige gerninger. Du tiltrækkes med andre ord ikke af dem, der “går over grænsen” og omvendt.
Tryk og lyt til klangskålenes meditative toner.
Kort og godt kan jeg udtrykke mig sådan: at klangenes frekvenser og måske healende lydbølger bevirker, at krop og sind centreres, så balancen genopstår og du kan leve dit liv i flow, fred og harmoni med dine omgivelser.
Tag underlag og et par tæpper med hvis du vil ligge eller en pude hvis du vil sidde og nyde stilhedens meditative lydbølger, der pakker dig ind med blide beroligende toner og frekvenser.
Følg gerne med i nyhedsmailen, hvori du kan læse, hvornår jeg gæster de forskellige byer med Klangmeditation, klangbad eller Klangmassage.
Jeg ønsker dig alt det bedste – med eller uden klange og håber, at du en dag kan glæde dig selv med denne eller en anden lignende klangoplevelse.
Klanghilsner
Anne Viese
Mobil: 60 661 631
Mail: Annes@klang-oplevelser.dk