Lys, lyd og farver giver dig svaret på hvem du er.
Ud fra dine farver i din aura og ud fra hvordan lyden fra klangskåle resonerer med dine chakras, kan jeg give dig et landkort, der i farver beskriver, hvordan din energimæssige tilstand ser ud.
Når dette er kortlagt, kan jeg som behandler, hvadenten det er som klangmassør, Reikihealer, kropsterapeut eller noget fjerde give mine klienter en behandling, der gør at auraens energier kommer i balance.
Jeg kender som behandler og lydterapeut til hvilke frekvenser, der skaber balance hvor.
Frekvenserne fra min klangskåle er afstemt for hvert chakra, der findes i din krop. Og hvert chakra relaterer som du sikkert ved til dine indre organer og meridian energibaner udenpå kroppen.
Frekvensen ved hjertechakra svarer foreksempel til 528 Hz. Når vi bevæger os op mod halsen, panden og kronen, bliver svingningerne hurtigere, mens de lavere chakraer som solarplexus, hara og rod svinger mere langsomt.
For at tage et farve eksempel rød for rodchakra denne varme røde har farvemæssigt en lavere svingningfrekvens en den koldere røde har.
Før jeg startede som klangmassør og meditationsunderviser, var jeg udøvende billedkunstner. Mit liv var så at sige meget farverigt. Jeg malede meditative malerier og jeg malede abstrakt.
Når jeg var midt i mine stille perioder, som jeg vælger at kalde de perioder, som en kunstner eller forfatter ikke får bestilt andet end at tænke, brugte jeg tiden på at gå ture i naturen og i byen. I naturen så jeg træernes energi felter og i byerne så jeg menneskers auraer og energier som landkort der i farver viser, hvordan den enkelte har det.
Nogen var faret vild og havde brug for at komme hjem i sig selv. Andre havde oplevet chok og traumer, der havde bragt deres energi og aura ud af ubalance.
Auraen bliver forskubbet, hvis man kommer ud for trafik uheld eller oplever chok og traumer. Når auraen forskubbes føler personen sig “ved siden af sig selv”. Det giver sig udslag i at man som oftest går ind i ting eller slår sig på den side af kroppen, hvor auraen har forskubbet sig væk fra.
For at bringe auraen i balance, kan du ved hjælp af særlige teknikker visualisere farverne, således at du visuelt får skabt en energibalance. Ligeledes kan de særlige chakra klangskåle, være med til at genoprette dels chakraer og auraens energi.
Hvordan kan jeg vide det? Jo det ser jeg ganske enkelt sker undervejs i en Klangmassage session eller når jeg inviterer dig og andre ind i een af mine cirkler med Klangmeditation eller klangbad. Jeg ser dine chakras som blomster, der lyser op i hver sin farve.
Af og til vil der være blomster der indeholder nabo farverne fra de tilstødende chakras. Når jeg ser det, kigger jeg altid i auraen for at se om der er sket noget med denne, hvilket kan være årsagen til at blomsterne – jeg mener chakraerne, ser ud som de gør.
Jeg har altid kendt til aura og chakra, eller ihverfald siden jeg mestrede mine første skridt. Jeg tegnede og malede meget som barn. Det gjorde jeg også i folkeskolen og når vi havde undervisning. Her tegnede jeg når læreren fortalte sine historier og budskaber til os.
Hvis jeg ikke tegnede blev jeg forstyrret af lærerens farve formationer, der dansede rundt om hende, når hun underviste. Så mistede jeg forståeligt nok mit fokus. Og det blev umuligt for mig at lytte til hendes ord.
Når læreren bad mig om at kigge op på hende, mistede jeg mit fokus og glemte at høre efter for det jeg så, var et lærred fyldt med farver og lysenergier…
Jeg så lærerens aura! Og jeg så, hvordan hendes chakras pulserede som små blomster eller eller hjul, der drejede rundt. Når jeg lod som om jeg lyttede til lærerens tale, så jeg hendes mund bevæge sig og imens bevægede farveformationerne rundt om hendes fysiske krop.
Jeg blev helt paralyseret af farvernes energi, så istedet for at kunne lytte, så jeg hende boble af energi omgivet med farver og lys.
Derfor havde jeg somregel altid en tegneblok fremme på mit bord, så jeg kunne kigge ned, stadigt fuldt lyttende, men med blikket nede på mit bord.Eller i mine tegninger. Mine klassekammerater husker mig nok som den tegnende pige, der ikke sagde så meget.
Det kom ikke som nogen overraskelse, at jeg ville uddanne mig som billedkunstner. Da jeg var uddannet faglærer og billedkunstner, malede jeg i perioder i eet væk disse energier og kaldte dem for abstrakt kunst.
Siden 2013 har jeg interesseret mig for klangskåle, lyd og toneværdier, lydbølger, frekvenser og vibrationer.
❤️❤️❤️
For at kunne holde fokus oplever jeg, at klangenes musik frekvenser hjælper een med at holde tankerne, ja sindet mindful og nærværende.
Det er sådan, at vores sind oftest lader tankerne myldre frem, når vi er stille med kroppen. Her myldrer ens tanker frem på nethinden. Sindet er som en sø fyldt med grene, kviste og pinde.
Søen er dit sind, grenene er dine tanker.
Når du renser søen, detoxer du sindet. Stille bliver dine tanker og rolig bliver din krop i samklange med syngeskålenes (og gongens) frekvenser.
Kort sagt er chakrameditationer for dig, der vil ned i kroppen, mærke dig selv og give slip på tanker og (uforløste) følelser.
Jeg guider chakra Klangmeditationen, der afbalancerer følgende chakras: rod, hara, solarplexus, hjerte, hals, pande og krone chakra. Jeg indvier dig i Sangha syngeskålenes og zenskålenes hele toner: C, D, E, F, G, A, H og fortæller, hvordan disse lyde styrker flowet i din krop, aura og dine chakras. Læs mere om hvordan klangenes toner styrker de forskellige chakras her
Hvis du overvejer at deltage en aften eller eftermiddag med fokus på Aura, chakra og klangmassage ser programmet ca sådan her ud:
- Guidet chakra og aura meditation
- Kort pause – medbring en vandflaske
- Foredrag om aura, farver og chakra
- Jeg stiller ind på fællesenergien på de fremmødte
- Mindfull nærværs Klangmeditation
Nærværs meditationen kan hjælpe med at skabe mentalt fokus på din energi og dine chakra farver. Når vi oplever en form for disharmoni i vores liv, er det efter al sandsynlig et eller flere af vores chakras, der er kommet i ubalance. Ikke i harmoni
Chakra meditationen undervises du i på min Klangaktøruddannelse så du selv kan bringe lys og farver, lyd og frekvens ud i dit netværk. Så også dit netværk får glæde heraf.
Meditation med formål på at skabe balance i dine chakras, så du mentalt og kropsligt harmonisk (gen)finder balancen. Du guides med min stemme samtidigt med, at jeg spiller klangfrekvenserne op. Frekvenserne stimulerer og healer dine chakras, så de kommer mere i balance.
Er du blevet inspireret kan du læse videre på disse blog oplæg:
- Hvordan ser min energi (aura) ud i farver?
- Hvordan healer jeg med lyd?
- Kan jeg lære at læse aura?
Tak for nu og tak for at du brugte tid på at læse bloggen her på Klang-oplevelser.dk
Fredelige chakra Klanghilsner
Anne Viese
Klangmassør, auralæser, Reikihealer, meditationslærer, mindfulness instruktør og billedkunstner.