Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg den senere tid har kæmpet lidt med min selvkritik og det stresser mit nervesystem i den grad. Helt ærligt, så er een af myterne omkring stress, den her:

“En af hovedårsagerne til at kvinder bukker under med stress er fordi de er så selvkritiske!” Den har du sikkert hørt før? – det har jeg. Og måske er der noget om den…

I hvert fald tipper min vægtskål lidt, så jeg føler, at jeg mister balancen. Og når jeg mister balancen, er jeg ekstra dygtig til at være selvkritisk og have behov for at være perfekt. Den anden dag, hvor jeg skulle have mit tirsdagsmeditationshold og netop skulle tale om stress, kommer jeg hele 12 minutter for sent, fordi jeg af mystiske årsager tror, at holdet starter kl. 11.30-13.00. Det gør det så ikke. Det starter hver tirsdag kl. 11-12.30, hvor jeg indleder med en mindfull nærværsøvelse efter et mini oplæg om stress. Tid og glemsomhed er klart også noget der spiller een et puds, når vi er stressede.

Selvkritik, stress og karbad hører for mig oftest sammen. Læs gerne hele bloggen og find ud af hvordan og hvorfor.

Jeg er ved at færdiggøre (som du sikkert ved) min uddannelse som stressrådgiver hos Psykolog Majken Matzau i København. Hvert modul hun underviser os på efterlader (hos mig) mange timers selvreflektion og minder mig om den tid, hvor jeg selv oplevede stressen i orkanens øje.

I stresscoachingens 3 modul havde vi meget fokus på Narrativ psykologi og fik en masse tools til at hjælpe vores klient(er) videre i deres stress sygemeldingsperiode. Oftest oplever mennesker med stress, der er bukket under og (modvilligt) har sygemeldt sig følgende:

Magtesløshed
Modløshed
Afmagt
Angst
Frygt
Uro
Træthed
Apati
Nedtrykthed
Osv.

Og forståeligt tror den stressede, at det varer evigt eller føler, at det er uforståeligt, så træt man føler sig. Det kan da ikke passe, at man kan ligge apatisk i sofaen og ikke få sparket sig igang med at støvsuge, ordne haven, vaske tøj eller få ryddet ud i det værelse, man bruger til at stille ting, der fylder, ind på.

Hvornår får man egentligt overskud og energi til at få ordnet det værelse, sat styr på hjemmet og får inviteret gæster til sociale sammenkomster? Og kan man tillade sig at blive væk fra familie middage eller runde fødselsdage, når man oplever sådan en ulidelig træthed?

Ja det kan man. Træthedsfasen er en fase de fleste stressramte kommer igennem. Det er denne fase og fasen op til og efter, jeg har fået tools – ja redskaber til at hjælpe dig igennem en af de måske mest hårde faser af modløshed, man kan opleve under sin sygemelding.

Det er et godt tegn på, at det går i den gode retning, men man tror nogengange, at man må være ved at blive skør, når man kan ligge apatisk uden at være i stand til at røre sig ud af flækken. Hvad tænker de andre dog ikke om een? Ja jeg kender det fra mit eget forløb med stress i orange eller rød zone. Men dengang var der ingen, der sagde til mig, at det var normalt, at den altoverskyggende træthed og uro var et tegn på, at der var bedring i sigte. Det føltes lige modsat.

Apatien og trætheden var en del af mit liv – eller nærmere fratog en del af mit liv. Og den periode varede månedsvis – fordi jeg slog mig selv i hovedet over, at jeg da skulle se at tage mig sammen og få styr på mit liv. Mine nærmeste forstod mig heller ikke og kunne ikke begribe, at jeg sagde nej til sociale events og i det hele taget ikke rigtig var i stemning til at mødes. For skulle vi mødes, måtte jeg jo rydde op – og det orkede jeg desværre ikke.

Bare det at tage ud at handle gav mig mere frygt, uro og en stor træthed skyllede ind over mig som en bølge fra Vesterhavet.

Jeg kan nu berolige mig selv (og dig), da jeg nu ved, at det er en naturlig sund stress reaktion efter årevis med stress hængende efter een i kølvandet, på en næsten forlist skude. Jeg håber ikke for dig, at du må helt derud, hvor skuden forliser eller hvor kroppen kollapser, så du dermed intet kan gøre. Her kollapser ikke bare kroppen, men også hjernen. Man kan se det som en bil, der har været på værkstedet og pludselig ikke længere har hverken styregrej, motor, døre og hjul.

Befinder du dig her eller kan se, at een af dine nærmeste gør det, så er den bedste “medicin” ro. Masser af ro og hvile, masser af timer på sofaen eller i sengen under en varm dyne og med en bog eller Ipad. Og her kan du med god samvittighed:

• Se Netflix
• Spille simple spil
• Læse
• Strikke
• Lytte til musik

Og hvis du vil gøre som jeg gjorde. Jeg anskaffede mig et karbad af sanitetsakryl, der holder på vandtemperaturen i langt længere tid end støbejernsbadekar gør

Derfor er een af mine bedste mit råd til dig at gå i bad så tit du kan, og særligt, når eller hvis du er for hård ved dig selv, stresset, er selvkritisk.

Anret badet med urter eller saltkrystaller, med beroligende olier og andre velgørende ingridienser, så din hud ikke tørrer ud af det ene karbad efter det andet. Og det skønne ved karbade er også, at har du en klangskål eller syngeskål, så tag den med i badet og spil på den – også mens den flyder på vandet, over dig. Det giver en vældig ro – ikke bare udenpå kroppen men inde i kroppen. Kroppens muskler og nervebaner formår at afslappe og afspændes og hvis du tillige hører klangmusik i badet, så er det virkeligt toppen. Derfor er mit personlige og bedste råd til dig, der har plads til dette:

• Tage lange varme karbade

Lange karbade er for mig af mere end en 1/2 times varighed. Gerne en god times tid. Men pas lidt på vandtemperaturen, særligt hvis du har tendens til hamrende hjerte, astma, trykken for brystet mm. Jeg erfarede selv, at ved meget høje temperaturer, så fik jeg hjertebanken og stakåndethed af mine karbade. Vandet skal være under 40 grader!

Det helt ultimative karbad, jeg kan anbefale er følgende: Urtebad med lavendel og kamille, lav et opkog i en gryde af urterne og lad dem koge i en 20 minutters tid, si det ned i vandet i karbadet og sæt dig godt tilrette med din klangskål – gerne en universal klangskål af mærket Peter Hess. En syngeskål, der vejer 2-2,5 kg fra Nepal kan også bruges. Og ejer du ingen klang- eller syngeskåle, så afspil noget beroligende klangmusik i nærheden af dit karbad. Det fjerner selvfølgelig hverken stress eller selvkritiske tankemønstre men er virkeligt velgørende på krop og sind og noget enhver skulle kunne få mulighed for.

Rolige karbadshilsner

Anne Viese