Når nervesystemet ikke kan falde til ro
Kender du det: Du har ferie. Du har udsigt til havet, du kan gå direkte ned til havet, nyde en smuk sol nedgang her, trække vejret helt ned i maven, nyde livet og værdsætte din tilværelse…men der er noget som ikke skal være der. Det er uro.
Du kan ikke finde ro i dit indre. Brystet gør ondt, skuldrene værker når du trækker vejret dybt ind, hjertet hamrer og du føler dig stakåndet.
Hvad sker der lige? Har du ikke taget 14 dage eller var det 3 uger ud af kalenderen for at nyde sensommeren i et fremmed land hvor vejret altid er godt. Burde du ikke være glad, burde du ikke kunne slappe af og virkeligt nyde livet, nu hvor du har ferie?
Hvordan kan du overbevise din krop at den gerne må slappe af, hvorfor skal den “larme” nu hvor der er stille og roligt omkring dig?
Hvad er det for en rastløshed der huserer i dit indre, den mærkede du da ikke, da du var hjemme i lille Danmark med dine mange store gøremål, ansvaret og alle pligterne. Alt det der gav dit liv mening og indhold. En uge med indholdsrige dage, timer og minutter.
Hvad sker der lige? Det føles jo som om dit nervesystem arbejder 24/7 – du føler dig stakåndet, overloadet, urolig og rastløs Din nattesøvn har ændret sig.
Stress versus indre ro
Nogen stress eksperter siger at det ikke altid hænger sammen med det at man konstant føler at man må præstere, yde, gøre noget for at skabe mening i tilværelsen. Det er ikke altid det der er årsagen til stress og uro. Hvis man kan lide sit jo og bare har travlt er det ikke altid sådan at man udvikler stress. Stress kommer nærmere hvis man føler sig ubetydelig, uden ansvar for et emne og uden en egentlig retning i livet. Hvis man er sådan een der arbejder målrettet med en opgave, behøver det ikke at give langvarig stress.
Men hvorfor føles det som om kroppens nervesystem står som en dør på klem. Måske ovenikøbet vidt åbent, som venter det på at uroen skal træde ind…. Hvorfor føles det som om nervesystemet stadig tror på, at der er fare på færde? Hvad er det der gør at det ikke bare kan slappe af og finde ind i tilstanden af ro?
Hvorfor kan din krop (og dit sind) ikke bare slappe af og finde den ro, du har brug for. Hvorfor virker det ikke at tænke på ro. Hvad er det der gør at det ser fare overalt, hvorfor fanden, undskyld sproget, føles det som om at faren kan vente bag ethvert hjørne. Ethvert øjeblik, ethvert menneske. Et hvert ord.
Hvad er det kroppen vil fortælle når den ikke kan slappe af. Når den evigt er på vagt? Som om du har fået en pille der kalder på dig, vækker dig om natten, forstyrrer søvnmønstre og forhindrer dig i at opleve ro.
Hvordan kan det være, at nervesystemet stadig tror, at der kan risikere at dukke farer op, når bevidstheden godt kan regne ud, at det gør der ikke? Hvorfor kan de røde alarmklokker der får vækker nervesystemet ikke bare holde op med at blinke?
Når nervesystemet ikke kan falde til ro
Hvorfor kan jeg ikke slappe af og reelt være til stede i nuet. hvorfor kan jeg ikke sænke min hjerterytme ned i en afbalanceret ro, en ro der kendetegner den person jeg er, inderst inde. Hvorfor nu alt den larm, fra mit dundrende hjerte der slår når alt udenom bliver stille. Hvorfor kan min hjerne ikke slappe af til lyden af ro, indre ro, nærvær og mindfulness. Hvad er det gør at jeg ikke længere kan praktisere væren-i-nuet-tilstanden?
Hvorfor kan jeg ikke koncentrere mig om at lytte til Annes Klangmeditation varer kun ca 1 minut. Hvad er det der sker med mig?
Måske er jeg ved at bukket under med stress, har jeg presset mig selv alt for længe, hvad er det der gør at mit nervesystem tror at jeg er stressbelastet?
Jeg ved jo godt, at når man er stresset, så ser man oftest ikke selv stress signalerne – det gør alle andre udenom een.
Er det fordi jeg har kørt mig for hårdt at jeg ikke kan klare mosten, eller hvas kaldes grunden? Jeg elsker jo mit job, det kan umuligt være det der stresser mig!
Friskhedsfasen
Vi bekymrer os oftest, hvad de andre dog ikke tænker om een?
Og hvis du endnu ikke er sygemeldt med stress?
Men oplever, at alting virker uoverkommelige, at du har mistet glæden og livslysten og har listen fuld af stress symptomer. Ja så skulle du måske overveje at tale med en dygtig stresscoach om din situation og din tilværelse, set igennem dine briller?
Stresscoachen kan hjælpe dig med at spejle dit liv og sætte tingene i perspektiv, så du lettere kan overskue din dagligdag. Stresscoachen rådgiver dig skridt for skridt i dit forløb med stress – ligefra du træder ind i klinikken og fortæller, at du er kommet for at få hjælp. Til hjælpen er faktisk er der og til du igen er rask.
Sommetider er vi slet ikke klar over, at vi trænger til hjælp! Vi overser alle faresignalerne og selvom vi tager den ene test efter den anden og vi altid rammer i rød eller orange zone, jamen så kan vi jo lige klare et par opgaver eller tage ansvaret for nogle flere projekter. Og sådan hober det sig op. Vi løber hurtigere og hurtigere, men kan ikke selv se hvor effektive, vi reelt er. Vi bliver fartblinde. Når vi ikke selv kan standse op, skal vi have hjælp dertil – og det kan en stresscoach eller stressrådgiver hjælpe dig med.
Ja jeg kender det fra mit eget forløb med stress i orange eller i den rødglødende brændende zone. Men dengang var der ingen, der fortalte mig hvad der var normalt for een som mig i min situation. Jeg troede, jeg bare skulle klø på. Og fordi ingen bad mig om at gå ned i gear – ja måske gjorde de det venligt, men når man virkelig er langt mere effektiv end ti mennesker på samme tid og man ikke selv finder det i orden at drosle arbejdsopgaverne ned, ja så skal der en professionel person med i forløbet, som du kan søge råd og støtte hos undervejs.
Han eller hun kan hjælpe dig med at sygemelde dig og når du først er sygemeldt – skal du holdes på sporet af, at du absolut ingenting skal præstere. Din adrenalin vil stadig pumpe ekstra energi ud i blodbanerne i en stund, så du føler, at du sagtens kan magte at hjælpe netværket også selvom, du er sygemeldt. Men som sygemeldt med stress gæder det om at finde roen, den indre ro.
Tegn på at du befinder dig i friskhedsfasen
- Du kan ikke koncentrere dig om at læse. Hvis en bog, plejer at kunne give dig ro, men nu bliver umulig at læse fordi bogstaverne hopper og danser, så har du et godt tegn.
- At du enten ikke kan falde i søvn eller at vågner efter en time eller to og føler dig helt frisk.
- At du kan puste og have mel i munden på een og samme tid…
Måske er du allerede sygemeldt og har været det i længere tid end en måned?
Ja så kan du sikkert genkende følelsen af magtesløshed, apati, træthed og uoverskuelighed?
Apatien og trætheden er en del af manges liv Og jeg kan trøste dig med at den varer ved i ugevis, måske månedsvis – så der er kun eet at gøre – og det er at slappe af. Med god samvittighed! Jo hurtigere du går slappet af eller rettere bliver i stand til at slappe af, jo kortere bliver din regenererings fase.
Men drop den med, at du kan skynde dig med at blive rask. Tid skal der til, masser af tid. Og roen skal manifesteres i dit sind og derefter i din krop. Ro og stilhed er ikke bare noget altså en vare man kan tilkøbe. Det er en tilstand, der indfinder sig lidt efter lidt. Og har man de rette teknikker, kan man hjælpe sindet ud i meditative landskaber, hvor tid og kontrol er ikke eksisterende. Når kontrollen slippes og når væren og zen-mind indfinder sig, kan du berolige dig selv med at du er på rette vej.
Oftest slår man sig selv oven i hovedet over, (deraf opstår hovedpinen) at:”for fanden da: Tag dig da sammen og få styr på dit liv”!
Træthedsfasen
- “Hvornår får jeg egentligt overskud og energi til at få ordnet det værelse, sat styr på hjemmet og får inviteret gæster hjem til sociale sammenkomster?”
- “Og kan man tillade sig at blive væk fra familie middage eller runde fødselsdage, når man oplever sådan en ulidelig træthed?”
- Hvornår holder trætheden op?
- Er det normalt at føle sig overvældet af en enkelt daglig opgave?
Træthedsfasen er en fase de fleste stressramte kommer igennem. Og føler man sig virkelig træt, så er det et godt tegn på mod bedring. Man skal igennem træthedsfasen, førend man kan komme igennem sin stress.
Lige for at pointerer det, så du ikke ligger og bekymrer dig over, at det er dig, der er noget i vejen med, så vil jeg sige, at det er et godt tegn, hvis du oplever en altoverskyggende træthed. Nogengange tror man, at man må være ved at blive skør, når man kan ligge apatisk uden at være i stand til at røre sig ud af flækken, uden at kunne præstere. Uden at yde. Men bare rolig, hvis du er kommet til træthedsfasen, så sov, sov, sov. Det betyder at du er i slutningen af stress spiralen. Din krop har givet efter, der giver dig “lov” til at sove og restituere. Det er noget andet med friskheds fasen.
Dine nærmeste forstår dig sikkert heller ikke, når du begynder at passe på dig selv, og derfor aflyser alle sociale sammenkomster. Tro mig jeg ved, hvor svært det er at sige nej til sociale events og i det hele taget ikke rigtig være i stemning til at mødes. Men det at kunne sige nej, er faktisk et godt tegn. Så tillykke med det.
Som stress sygemeldt er det naturligt at vi slår os selv psykisk ovenihovedet med kritiske overbevisninger og vi har svært ved at mærke vores center, den indre kerne – fordi… alt måles i de ydre aktiviteter, i at tilfredsstille arbejdsgiveren, familien, vennerne, foreningerne og alt det andet, vi formår at navigerer rundt imellem.
Vi skal bevare facaden og inden vi træder udenfor vores hoveddør skal vi helst se perfekte ud. Der må ikke kunne sættes en finger på vores påklædning, make-uppen skal sidde perfekt og alt det ydre skal se perfekt ud. For det vi gemmer på inderst, er jo ikke perfekt.
Det kan de andre (heldigvis) ikke se. Men sommetider skal vi øve os i at lade facaden krakelere lidt, slå revner, være ligeglad med om vi ser herrens ud, når vi viser os på gaden i indkøbscenteret eller på vej op til lægen.
Når nervesystemet ikke kan falde til ro
Et godt råd kunne være: Udfordre dig selv og løsn dit greb om dig selv. Mød op til en samtale eller et møde med psykologen uden at sætte facaden på med opsat hår, neglelak på de nedbidte negle og lad være med at tage dit mest tjekkede tøj på. Prøv det – bare en enkelt gang og se hvad der sker.
I stresskolapsfasen – skal vi IKKE præstere, men derimod er ro vores medicin, eller i bedste fald kan vi forsøge at finde ro. Ro er helt klart en mangelvare, når vi i årevis har tillært vores nervesystem, at der skal være fokus på uro. Mønten har to sider. Og det er egentligt disse to sider, eller kompetencer om man vil: Stress og uro versus indre ro, der er blandt mine stærkeste kompetencer.
En dag vil du sikkert også have overskud til at præstere, som jeg gør i det omfang, jeg er i stand til, lige her og nu – på trods af, at jeg engang har været kollapset fuldstændigt pga stress. Men lige nu skal du hverken præstere, udrette eller gøre noget for at være perfekt. Du skal ej heller handle og sætte ting igang. Lige nu skal du blot være dig. Væren fremfor gøren.
Jeg har lavet et par CD´er du kan erhverve dig under mine klangmeditations forløb eller købe dig med hjem efter en beroligende behandling med Klangmassage.
Du kan også opleve een af mine klangbade og klangkoncerter, hvor der intet kræves af dig, ud over din fysiske tilstedeværelse. Her hjælper klangenes frekvenser dig med moderat stress, dig ned i gear. Her er der er fokus kun på dig. På stilheden og på lydlandskabet frekvenser som pakker dig blidt og nænsomt ind med klange der taler særligt til hjerte frekvensen.
Et råd til at lade nervesystemet falde til ro
Oplever du dig værende midt i stressens værste øjeblik, så lad være med at tage en kold tyrker. Du kan alligevel ikke finde ro, hvis du er totalt kogt op i stress.
Lad være med at læse en bog, vent hellere og tag til takke med en lydbog.
Så du kan slippe dine tanker for en stund og fyldes op med ro og nærvær fra klangskåle og gongernes afspændende klange. Det vigtige er at kunne være i nuet. Det er her glæden kan opstå, nærværets glæde. Men først skal frøet sås.
Et godt råd til dig, der ønsker ro fremfor stress og som bare gerne vil være derhjemme: lyt til guidede meditationer, sørg for at bevæge dig, og drik rigeligt med vand.
Rolige klanghilsner
Anne Viese