Klangaktørens 12 bud
Jeg er tit og ofte blevet spurgt om, hvordan jeg startede som selvstændig og hvad jeg har gjort for at det lykkedes for mig at kunne leve af det en klangaktør, gør.
Man har spurgt mig inden en klangaktør uddannelse kom på tegnebrættet, men jeg vil ridse op hvad der er relevant at vide, når man har gennemført en uddannelse til klangaktør. Hvad kan man selv gøre for at komme ud med klangene.
Klangaktørens 12 bud:
Som færdiguddannet klangaktør har du erhvervet dig redskaber til at kunne tilbyde viften af klangoplevelser indenfor: Klangbad, klangkoncerter og gongmeditation.
Men for at komme ud med det du kan og brænder for, er det nødvendigt at du kender klangaktørens 12 bud:
1. fortæller omgangskredsen, hvad du tilbyder, til hvilken pris og hvorhenne.
2. formidler dine klangoplevelser, gennem andre, herved kan dit netværk læse, hvordan andre oplever det, du tilbyder. Det må gerne være så objektivt som muligt. Og uden alt for mange tillægsord.
3. får taget fotos af det, du tilbyder. Fotos af god kvalitet – søg gerne en professionel, hvilket sikrer dig en god start (også selvom du ikke føler, at du har råd). Det er gode penge på den lange løbebane.
4. laver film af det du foretager dig – men selfølgelig kun, hvis du føler dig komfortabelt med det.
5. gemmer dine deltager eller klientudtalelser fra din øveperiode, så du kan videreformidle dem på en blog eller en Facebook side.
6. ikke glemmer din indre ild – din glød, men passer på dig selv og vedligeholder din drivkraft. Oftest kan det blive et stort arbejde at holde hjulene igang (taler af erfaring) derfor må du lære at kende dig selv og vide, hvad, der får dig til at gløde, brænde for det, du laver. For mit eget vedkommende skal jeg huske at holde fri, helt fri. Meditere.
7. søger råd og supervision fra andre indenfor dit felt eller hos en uddannet coach, supervisor eller klangmester.
8. lærer PR og markedsføring – følger en expert over tid og gør dine egne erfaringer indenfor netop din målgruppe. Vær ikke bange for at bruge penge på markedsføring og boostede opslag. Det når lang! Indtil videre har jeg brugt et 5-cifret beløb på mine Facebook sider.
9. ansætter en bogholder/regnskabsmedhjælper (selvfølgelig ikke hvis du selv nyder og reelt får energi af alt, hvad det indebærer at køre selvstændig virksomhed.)
10. tilbyder gratis oplevelser i opstartsfasen, eller når noget nyt skal introduceres.
11. fokuserer på een ting af gangen og dermed får du målrettet energien, så omgivelserne efterhånden ved at du specialiserer dig indenfor dette ene område, hvilket styrker din gennemslagskraft.
12. er tro mod dig selv og det du tilbyder andre. Når du selv har gået vejen og gjort dine erfaringer, vil omgivelserne mærke og fornemme det gennem dig og klangene.
Jeg håber du kan bruge mine 12 bud som er særligt henvendt til klangaktøren, der vil ud med sin passion for klangene ikke kun i netværket. Men bredere ud.
Du kan selvfølgelig også bruge de 12 bud til en hvilken som helst anden nystartet virksomhed. Når du har fulgt dem over en periode på 1 års tid, vil du sandsynligvis se resultater. Det kræver din tålmodighed og vedholdenhed at lykkedes med at transformere din hobby om til en selvstændig virksomhed med CVR nr.
Må alt hvad du sætter dig for, lykkes.
Klanghilsner
Anne Viese
Ps. Hvis du gerne vil vide mere om Klangaktør uddannelsen kan du tage kontakt, jeg svarer som regel hurtigt.