Klang under åben himmel
Hvad er bedre end klang i det fri, når det foregår under åben himmel om sommeren? Jeg selv personligt elsker den tid på året, hvor sommeren med sin varme og glød kan samle os i en fælles oplevelse.
Især når fokus emnet er klang under åben himmel, så er jeg vild med alle initativer som omhandler klang og eller frokost i det grønne. Derfor har jeg sammensat et program denne sommer, hvor du vidt forskellige steder i Danmark, kan nyde at lade klangene bade dig under åben himmel, hvis altså vejret tillader det…
Klang under åben himmel kan du opleve…
… på følgende planlagte lokationer:
- Nordsjælland i Nordic Park – læs mere>>
- Hovedstaden ved Dansekapellet – læs mere>>
- Hovedstaden hos Medicinsk Museion -læs mere>>
- Sønderjylland tæt på Højer Sluse – læs mere>>
- Odense i EventyrHaven – læs mere>>
Du kan scrolle helt ned i bunden af dette blog skriv så vil du kunne danne dig et overblik over hvilke datoer du kan opleve klang under åben himmel de forskellige steder, som jeg løbende lægger op.
Du møder blot op medbringende en yoga måtte, et strandtæppe eller lignende, som du kan ligge på. Mens lyden ag gongerne og klangskålene sætter bevidstheden på pause.
Klang under åben himmel
Er din invitation til at komme ud og opleve naturen i samklange med andre der ligesom dig deler passionen om klangenes velgørende virkninger. Her ligger du og overgiver dig til jorden, himlen og i fuld tillid til nærværet og nu-”heden”.
Klangbad – en pause i nu heden
Deltager oplevelse fra tidligere klang under åben himmel arrangement:
Anne så mig, kiggede på mig og rejste sig op da der var pause. Hun kom hen og spurgte om jeg ville deltage og rakte et tæppe frem mod mig som jeg straks tog imod og sagde ja tak det vil jeg rigtig gerne opleve.
Jeg var til klangmeditation, et af Anne Vieses virkeligt smukke arrangementer., hvilket foregår under åben himmel på et tidspunkt på dagen, som ikke er alt for befærdet af mennesker og trafiksusende støj.
Jeg tog afsted velvidende, at alle pladser nok allerede var optaget; men tænkte, at det sikkert også var en oplevelse at sidde med på sidelinien – og så kunne jeg jo være heldig, at en plads skulle vise sig fri alligevel…
Klang under åben himmel ved Kuppelsalen, København
En deltager oplevelse: Det gjorde alverdens til forskel…
Der summede en ro over stedet – og Annes lydunivers under åben himmel gav mig en behagelig oplevelse af badende lyde fra klangskåle og gong, som blandede sig med de øvrige hverdags lyde i naturen. Jeg havde besluttet mig for at sidde op under hele seancen, men da Anne i pausen inviterede mig til at lægge mig ned, fandtes hurtigt ud af hvorfor. Selvom jeg havde siddet og nydt nuet og klangene, så må jeg indrømme, at, jeg ligesom kom tættere på lydene og vibrationerne og derpå bedre kunne sanse hele klangoplevelsen der badede min krop, mit sind og mit energifelt i ro og velvære.
Det gjorde alverdens til forskel….
En deltager oplevelse fra Klang under åben himmel: “Drømmerejse langt væk fra hverdagens stress og uro”
At komme ned i højden med klangskålene – lydenes udspring – og derpå lade de klingende klanglyde flyde henover min liggende krop; men også under den, når de store klangskåles vibrationer sanses, er en helt igennem fantastisk oplevelse… Klangoplevelsen blandede sig med de blide briser, der legede med kanten af det tørklæde, jeg havde lagt over mig.
Imens klangene spillede og derpå bragte mig og mit sind ud på en drømmerejse langt væk hverdagens stress og uro, fornemmede jeg hvordan naturens lyde og skridt fra forbipasserende i gruset og snak og latter fra den øvrige park, ja jeg må tilstå, at jeg var helt væk…. Ikke sovende, men alligevel heller ikke vågen – og helt og aldeles afslappet i krop og sind…. De 2 x 45 minutter seancen varede gik alt for stærkt.
Et stort hjerteligt tak til Anne og hendes medspillere for en skøn skøn oplevelse – og tak for snakken efterfølgende.
Lokationer for udendørs-klang
Denne sommer (2024) vil der være indtil flere skønne initiativer med Klang under åben himmel. Du kan klikke på den dato du ønsker at deltage og herved åbner et tilmeldingslink i en ny fane:
- Søndag d. 30. juni kl. 10:15-11:45 ved Kuppelsalen i København
- Lørdag d. 6. juli i EventyrHaven i Odense
- Onsdag d. 7. august hos HohenWarte i Sønderjylland
- Onsdag d. 21. august hos Nordic Park på Nordsjælland
- Fredag d. 23. august i Urtehaven hos Medicinsk Museon i Kbh