Hvad skal det nye år bruges til – hvilke visioner har du, som du vil føre ud i livet?
Det er tid til at nyde livet. Jeg har kæmpet for at overleve alt alt for længe. Nu vil jeg nyde mit stille liv. I stilheden og klangenes nærvær.
Det er mit nye mind-set.
Om det holder, må tiden jo vise!
Men mange stresseksperter rådgiver den stressede til netop at bruge tid på noget – i mine øjne – ligegyldige ting. Ligegyldige ting, hvor tiden bare går, ineffektivitet, tid til stilhed og nærvær.
På den måde får hjernen et frikvarter istedet for at være så s…. effektiv hele tiden.
Som overansvarlig lærer man at lave mange ting på een gang. Effektivitet. At sætte gang i mange ting på samme tid, også kaldet multi-tasking. Det er noget, der kræver en stratetisk hjerne at holde mange bolde flyvende i luften. Og at gribe dem når de er på vej mod gulvet.
Når hjernen er på overarbejde, kan kroppen ikke automatisk slappe af og lave ingenting. Heller ikke når man tager på ferie til syden en uge!
Det tager flere uger at komme ned i gear – komme ned i kroppen og mærke sig selv, hvis livet og tilværelsen kræver meget af een. Eller hvis man er ramt af stress.
Er jeg ramt af stress? Ikke stress men arbejds-Iver, vil jeg vælge at kalde det.
Hver gang jeg kigger mine billeder igennem på min mobil opdager jeg, hvor ihærdig og effektiv jeg faktisk er. Det glemmer jeg ofte at værdsætte mig selv for, når det hele bare rumler deri’ a som vi siger på fynsk!
Måske kender du det?
Stilheden og aleneheden får mig til at mærke mig selv. Men har jeg måske lyst til at mærke mig selv? Egentlig ikke – det er vel derfor, at jeg hele tiden skal være igang.
Med at lave alting. Jeg skal være effektiv og handlende. Yde noget for at kunne nyde. Maskulin i en feminin krop.
Er der en årsag til, at det mest er kvinder, der spiller Candy Crush?
Måske…
Jeg husker, at jeg for første gang spillede det total meningsløse spil for 6-7 år siden, hvor min krop og mit sind var på overarbejde og hvor jeg ikke kunne finde ro i kroppen.
Hver aften inden sengetid tændte jeg min Ipad og brugte en halv time, hvilket på den måde fik min hjerne til at fokusere på andre ting end bekymringer og frygt for fremtiden og hvad der ventede mig i min jobsituation.
Det kunne Candy Crush simpelthen hjælpe mig med, dengang hvor jeg endnu ikke helt troede på klangskålens magiske virkninger eller havde tiltro til, at klangenes lyde og frekvenser kunne give mig nok ro.
Jeg var bestemt tiltrukket af disse skåle, lydene og klangene, men jeg kendte ingen på Fyn eller i Odense, der lavede klang eller tilbød oplevelser med klang, så derfor tyede jeg mig til et simpelt spil, der ikke krævede det store af mig. Blot min tid.
Tid og energi, der var godt givet ud. På den lange bane.
Med stressekspertens briller er det bedste råd til dig der oplever stress eller “arbejds-Iver” at se serier, at spille simple spil eller læse noget letlæseligt.
Helt ideelt er det at meditere eller bruge tid på blot at være stille. Det giver mulighed for at bringe en smule mere ro i tankerne, i hjernen, i kroppen.
Indre ro får hjernen til at sende impulser til nervebanerne og stresshormonerne om at der ikke mere er fare på færde. Du kan slappe af og nyde nuet og stilheden.
Men det er ikke så let som det lyder, når man rammes af stress og dermed får en hjerne der tror, at den skal være på vagt 24/7, klar til at kæmpe til hver en tid.
Hvad gør man, så det autoimune nervesystem føler sig tryg og ikke længere udsender sine faresignaler, så kroppen bliver urolig, således det bliver umuligt at sove tungt om natten, så energi depoterne er i stand til at regenere – skabe ny energi?
Hvad gør du – for at finde indre ro og nærvær?
Dengang da jeg havde alarmerende stress, kunne jeg ikke af mig selv finde ro, nærvær og tryghed, hvilket der skulle til for at blive rask.
Jeg følte mig urolig de aftener, jeg var alene. Jeg kunne ikke slappe af med mig selv. Min krop troede den var i fare, fordi jeg var alene.
Der var ingen til at kunne forsvare mig, hvis nogen skulle komme… Jeg var evigt og altid utryg, bange og nervøs.
Når kroppen og sindet ikke er istand til at falde til ro er gode råd og velmenende sætninger fra omgivelserne en slags plaster på såret.
Når ikke du har en klangskål eller viden om Klangmassagens beroligende virkninger kan du ty dig til disse råd;
- drik en halv øl før sengetid
- indtag baldrian tabletter
- spis bananer
- drik en masse lavendel og kamille the
Hvis du har alarmerende stress skal du passe på med motion. Det kan blot forværre din situation. Men hvis du er vant til – netop ikke at lytte til din krops signaler, ja så kløer du bare på med motion og sport.
Du tænker sikkert, at det er den eneste logiske måde, hvorpå du kan finde eller skabe ro og velvære i dit indre. Du er garanteret en ren… arbejdshest!
Måske har jeg ret i mine forudanelser om dig der oplever alarmerende stress;
- Dit ydre liv indeholder det sociale liv med vennekredsen, eller rettere en masse grupper – interesse grupper af forskellige mennesker, som du mødes med jævnligt.
- Dit sociale liv er fyldt til bristepunktet, fordi du vælger at sætte det øverst på din prioritetsliste.
- Du vælger gruppefælleskab fremfor alenetid med dig selv.
- Du bruger selvsagt meget energi på andre.
- Du bruger også energi på at få dit hjem til at se pletfrit og ordentlig ud.
- Du bruger tid på at være ordenligt klædt på og går ikke udenfor din dør uden den helt rette frisure.
- Det er sjældent, at du tager dig tid til bare at flade ud, lave ingenting eller lave så lidt som muligt.
- Når du alligevel falder sammen på sofaen uden at være i stand til at komme ud af den igen, kan du fortælle dig selv at du ikke kan leve op til omgivelsernes forventninger.
Det bliver heldigvis anderledes. Meget anderledes. Når du er i stand til at opleve indre ro og nærvær, helt ned på celleplan, vil krop og sind finde den indre tryghed i aleneheden og i stilheden.
Stress-ekspertens bedste råd til dig, er at tillade dig selv at være ineffektiv og at lave ingenting for en periode. Det er befriende for dig der oplever livet som overvældende.
Og for dig som frygter fremtiden, bekymrer dig om dit ve og vel. Frygt ej, men tillad dig selv at slippe din bagage og de mange tunge ting, du slæber rundt på.
Eller hvis du blot ikke kan finde ud af at geare ned, sætte farten ned, istedet for op: Så er mit bedste råd: Lav så lidt som muligt!
Find stilheden og roen i dit indre -lyt til klangmeditationer eller bestil tid til en individuel klangmassage behandling, du bestemmer selv.
Når du ikke længere har alarmerende stress kan du kaste dig i lag med klangskålenes rigdomme og give dig selv et klangmassagekursus.
Du kan læse mere om klangmassage her: tryk her og en ny fane åbner
Bagefter kan du mærke efter indeni dig selv, hvad det er, der giver glæde – og oplev så glæden sprede sig som ringe i vandet inderst til yderst og yderst til inderst.
Havde jeg aldrig fundet frem til min første klangskål, havde jeg garanteret brugt længere tid på at finde indre ro og nærvær. Jeg havde garanteret spillet meningsløse spil for at give min hjerne fred, så der var en chance for at muskler, sener, bindevæv og knogler kunne slippe rastløsheden, frygten og uroen.
Måske havde jeg stadig døjet af søvnløshed, kredsløbsygdomme og tarmlidelser, hvis jeg var forblevet uvidende omkring klangskålenes magiske virkninger…
Jeg træder ind i det nye år med en anden Feng Shui energi, hvad mit hjem angår og jeg glæder mig til, når året for alvor folder sig ud som en 100 bladet lotusblomst!
Jeg vil huske mig selv på stille perioderne og at der også skal være plads til meningsløse ting i mit liv. For sommetider er det i stilhedens øjeblik, at man lytter.
Tidsfordriv fører til kreativitet – til alternativ tankegang og nye handlemuligheder.
Carpe diem – grib nuet 🙂
Jeg vil ønske dig, der læser med – et berigende lykkebringende nyt år med god energi.
De bedste Nytårs klanghilsner
Anne Viese