Næsten hver nat har jeg en klardrøm. Når jeg skal mødes med nogen den efterfølgende dag, får jeg somregel en detaljeret klardrøm, en billedkollage, der billede for billede fortæller mig noget om et emne, der fylder i personens liv. Eller som på en eller anden måde formidler et budskab, som kun den pågældende person er i stand til at tyde.
Det kan også være et klarsyn, der fortæller mig, hvordan verden ser ud om 10, 20 eller 50 år. Mine klardrømme kan fortælle mig om emner og fagområder jeg ikke tidligere har stødt på og på den måde kan jeg få “undervisning på helt andre planer”. Engang var jeg i praktik på et lerværksted. Jeg anede ikke hvordan man skulle lave kakler eller fliser og følte mig lidt på bar bund, når kunderne på værkstedet var en hel del klogere end jeg var, når det angik ler og teknikker med lertøj.
Jeg fik i mine klardrømme i den periode vist mange teknikker og opnåede en stor viden indenfor ler og de egenskaber ler har. Billede for billede fik jeg vist, hvordan kakler laves, hvordan drejeteknikken fungerer og hvordan stentøj skal håndteres.
Som yngre vidste jeg allerede som 6-7 årig hvordan man skulle blande diverse farver, så man opnåede specifikke farvetoner. Det var nok årsagen til at jeg i sin tid uddannede mig som kunstner, billedkunstner.
Som ung teenager kunne jeg ud fra farverne i folks aura se, om mennesker var syge eller om de døde af det, de var bange for at dø af. Havde de troet mine ord, hvad jeg kunne “se” tænker jeg, at jeg kunne have sparet dem for en masse bekymringer. Og en masse penge. Jeg har pga af disse syn sparet mig selv for en masse ulykker i trafikken. Men synet om, at jeg en dag ville falde og slå mine tænder ud, var jeg ikke instand til at modværge. Pludselig lå jeg så lang som jeg var og havde slået et par kindtænder ud. Flækkede nogle andre tænder og kæben knækkede flere steder. I 33 år havdejeg mareridtet eller klardrømmen som varskoede mig om den ulykke, der ændrede mit liv.
Jeg har i en periode lagt låg på mine udvidede evner, men kan mærke, at de er på vej igennem systemet på mig igen. Jeg skal bruge flere og flere kræfter på at holde dem tilbage. Så det skal jeg nok ikke. Af og til når der kommer klienter til Klangmassage fortæller jeg dem om deres liv her og nu, samt hvad, der venter dem. Det skal man ikke betale ekstra for.
Jeg arbejder stødt og roligt frem mod den hverdag, jeg selv har set mig være en del af. Men jeg tror også på, at “tilfældige sammentræf vil lede mig den rigtige retning, når tiden er inde. Vi kan ikke forcere noget til at ske. Og når fremtiden først er bebudet for een, kan der ske mange andre ting på vejen derhen, end man regner med.
For det meste har jeg dog haft ret, nær nogen har spurgt mig om kønnet på det barn de venter, er. Eller om spørgsmålet, “hvornår møder jeg manden i mit liv”, så har jeg somregel fået ret i mine klarsyn eller klardrømme.
De sværeste at lave klarsyns demonstrationer eller clairvoyant rådgivning på er mine veninder, min familie og mit nære netværk. Men sommetider kommer der alligevel nogle klare budskaber igennem.
I mit nyhedsbrevsender jeg af og til invitationer til læserne om at komme til klang og klarsyn. Tilmeld dig gerne hertil og lad os se, hvilke budskaber, du får.
Jeg ønsker dig en rolig men skøn dag.
Venlige hilsner
Anne Viese
PS Læs gerne et af mine andre blog oplæg, der er skrevet udfra endnu en klardrøm her
Den hedder “Magtkampen om hendes sjæl”