Kunst og klange
er en workshop for dig, der vil lade dig kunstnerisk inspirere af klange, der taler til hjertet. Vi mødes og maler sammen og hver for sig onsdage i Odense M.
Du medbringer egne male-tegne redskaber og lader dig indtrykke af meditationsmusik. Jeg maler også, men er med til at inspirere dig med forskelllige maleteknikker og tegne-malestile. Jeg introducerer dig for meditation, hvor vi mediterer i 10 minutter til syngeskåle og klangskåle frekvenser og toner/klange, hvorefter vi danner vores egne indre visuelle billedkolager, som vi maler ud fra.
Jeg har reserveret maleraterliet på hos AOF på Hunderupvej 103 i Odense M, onsdage kl. 16.30-18.45 og i efteråret 2018 er der et helt forløb over 4 gange, fire uger, hvor du kan være med som pensionist, studerende eller efterlønsmodtager for kun kr. 702,- Tilmeld dig her
Til foråret 2019 er der igen et hold, forhåndstilmeld dig hertil, hvis du vil være helt sikker på at få dig en plads på holdet. Tryk her
Forårsholdet starter onsdag d. 20/2 kl. 16.30-18.45. Jeg har kl. 19-20.30 et klangmeditationsunderviser, der lærer dig teknikker til at finde ro, blive nærværende og Mindfull, måske har du interesse i det? Så klik her
Jeg har oprettet en facebookside jeg kalder for Kunst & Klang, måske har du lyst til at like denne sid og se nogle videoer, hvor vi har været igang med at udtrykke os med farver under klangskålenes toner og lydlandskaber? Se mere
Grunden til, at jeg udbyder “Kunst og klange”, er at jeg er tidligere kunstner. Jeg levede tidligere af min kunst og min kunstundervisning og det faldt mig let og naturligt at give interesserede del i mine kunstneriske færdigheder. Jeg har imidlertid kun haft kunsten som min hobby, efter jeg i 2013, desværre måtte sygemeldes pga stress. Måske skal jeg ikke sige “desværre” for havde jeg ikke oplevet stressens mange facetter havde jeg ikke skiftet retning og undersøgt alt om klange, klangmeditationer, klangskåle og Klangmassage. Det er stressen, der er årsagen til, at jeg har skiftet spor og nu har mit firma Klang-oplvevelser.dk, som henvender sig til dig, der vil stresse af med klangmeditation og klangbad mm.
Jeg er glad for, at du fandt min hjemmeside og hvis mine øvrige blogopslag kan give dig noget ekstra, jamen så er mit budskab om ro og nærvær sandsynligvis kommet dig et skridt nærmere.
God fornøjelse og læselyst
Fredelige klanghilsner
Anne Viese