Magtkampen om hendes sjæl
Splittet
Rigtigt eller forkert. Hvad er op og ned. Hvorfor lystrer min krop ikke?
Hun ville vide, hvorfor hun altid var så optimistisk – hvorfor hun altid havde brug for at sige ja, når hun i virkeligheden mente nej? Hvad var det, der gjorde, at hun ikke turde gøre modstand og altid fandt sig i det, han krævede af hende+
Sammen med andre turde hun godt. Men sammen med ham, turde hun ikke: Hun turde hverken sige hvad hun mente eller hvad hun ikke ville eller ønskede at gøre eller være en del af. Hun følte ikke hun kunne sige fra. Sammen med ham var alt, hvad hun turde sige; “ja”.
Vil du med på ferie? Ja!
Vil du have et spark bagi. Ja!
Vil du med ud at handle? Ja!
Skal jeg slå dig til plukfisk? Ja!
Alt hvad han sagde, sagde han i samme tonefald. Uden et frækt blik i øjet uden tegn på at han jokede, selvom hun indeni overbeviste sig selv i, at det var hans måde, at han viste sin kærlighed på til hende.
Uden en trækning i ansigtet, kunne hun ikke læse ham. Kunne ikke se om han mere det han sagde eller om han mente i reneste alvor. Hun måtte vente og se tiden an.
Mente han det, han sagde eller var det for at være sjov, at han sagde at han ville slå hende til fluefiskeri. Og hvad betød det egentligt?
Hvorfor havde hun konstant en følelse indeni, der gjorde hende utryg…
Splittet?
Hvad er det, der gør, at jeg føler mig utryg og i særdeleshed splittet, tænkte hun. Hvorfor kan jeg ikke samle mig, mentalt. Hvorfor kan jeg ikke tænke eller samle mine tanker. Hvad er det der gør at jeg mister min retningssans og bliver desorienteret? Hvorfor kan jeg ikke længere finde rundt i den by han bor i. Som om jeg har mistet mit indre pas. Hvad er det der er sket og sker med min krop, mit hoved og min overskudsenergi?
Jeg kan ikke længere tage mig sammen til at gøre, selv simple ting. Og ting som ikke er simple kan jeg slet ikke overskue. Alt ramler sammen som et korthus der bliver pustet lidt til.
Hvorfor føler jeg det som om, han ved og allerede kender mit næste træk. i det stille, har lagt en usynlig lænke omkring min hals, mine arme og mine ben? Hvordan bliver jeg nogensinde fri?
Hvorfor opdagede jeg ikke, at han fik afmonteret min selvstændighed, mit egenrådighed, min intuition? Hvad er det der skete, som fik mit til at miste kontakten til mig selv. Hvordan kom jeg så langt væk at jeg ikke i tide opdagede at han var igang med at skille mig af, så jeg kunne ligge som en Lego kvinde skilt af i stumper og stykker uden jeg opdagede det?
Hvordan bliver jeg nogensinde hel igen, når alt hvad han gør er at sørge for at jeg frustreres over mit liv, så jeg ikke har kræfter til at se og overskue hvad det er der forsat sker?
Hvordan overlever jeg en tilværelse sammen med ham, som den splittede person, jeg er blevet?
Magtkampen om hendes sjæl
3. Kapitel – Splittet (fortsat)
Tanker og modsatrettede følelser. Er det jeg tænker (og føler) rigtigt eller forkert?
Hvordan kan vold med ord påvirke og pådrage een sår på psyken, sår på sjælen. Hvad skete der, hvad var det, han gjorde i – det usynlige – og som tydeligvis havde så stor en magt og kontrol over mig?
Hvad var det jeg ikke så? Hvorfor kunne noget så simpelt som et enkelt ord, føles som om hele verden væltede.
Hvem er jeg egentligt? Og hvad er det egentligt, jeg har brug for? Hvorfor kan jeg ikke mærke mine behov?”
Handler jeg rigtigt nu?
Rådvildhed. Tanker, der kører rundt i manegen med: Var det ikke blot mig, der var nærtagende? Tog jeg de rigtige beslutninger? Han har ret, jeg er fuldstændig hjernelammet; jeg fatter ikke en skid!
Set i det perspektiv af, hvad der reelt kan ses – med det fysiske øje, dig som tilskuer: Så ville svaret jo være: “jo det kunne se ud som om, du bare er nærtaget!”
Du kan jo trække vejret lidt dybere og så skal det hele nok gå, bare vent og se…
Men set fra det usynlige plan, “så nej – du vil blot blive viklet mere og mere ind i hans net. Til han ved, hvor han har dig. Til det punkt, hvor du næppe kan flygte eller rettere næppe tænker tanken. Først der vil han holde inde. Så har han dig i sit usynlige fængsel holdt indespærret. Til evig tid.”