Når livet bliver uoverskueligt, kan du miste lysten – din glæde.

Den glæde du føler ved at være noget for andre, kan du miste, når du føler dig trængt, når energien har mistet sit naturlige flow. Eller når du har været i et ualmindeligt stort psykisk pres i al for lang tid.

Når du kæmper for at holde dig oprejst, så du kan komme igennem dagens huslige gerninger, som hænger dig langt ud af halsen, så har du allermest lyst til at gå i hi.

Men alligevel slæber du dig igennem livet med underskudsenergi på kontoen. At leve i konstant mangel på energi og overskud, tærer på din krop.

Dit nervesystem vil være i alarmberedskab. Nærmest konstant. Kroppen kan reagerer på to måder: 

•  den sætter alle sejl op, så du kan blive i stand til at kæmpe mod de farer der måtte komme. Stofskiftet kommer ud af balance. Du vil føle at du konstant er sulten. Mæthedsfornemmelsen mangler. Når kroppen før sig klar til at kæmpe eller flygte, kan du opleve at du får diarré eller forstoppelse. Maven snørrer sig sammen. Du kan opleve at få hovedpine eller migræne.

• den sørger for at producerer så lidt energi som muligt for at forberede sig på at gå i hi. Du vil ikke føle sult i samme høje grad som, når nervesystemet og hjernen går i angrebsposition. Når der sparres på energien og ressourcerne kan du føle det som om du kun netop er i stand til at overleve. Du har det sådan at du kun kan tage een dag af gangen. For du ved ikke, hvordan du har det i morgen eller i overmorgen. Derfor kan det at planlægge fremtiden give dig angst. Og derfor vil nervesystemet påvirke kredsløbet i din krop, så konstant går rundt med kolde hænder og fødder. Sandsynligvis vil du tabe dig. En slankekur som ikke på nogen måder vil gavne dig. 

Du beder ikke om hjælp, for du er vant til at klare dig selv.

Derfor begynder du at isolere dig. Du vil ikke være til besvær. Du vil ikke udsætte andre for at skulle lytte på dine kvaler.

Det at sidde og fortælle om dine problemer, vil være det samme som at udsætte dig for rampelyset, hvor du sætter dig selv i fokus. Og der vil du ikke være. Du er vant til at være alene, når du kæmper med personlige problemer. Så naturligvis rækker du ikke ud efter hjælpen, før det er for sent.

Du er villig til at drukne i dine egne problemer, for du er  vant til at det er dig, der hjælper de andre. Det er dig der altid er der for de andre. Det er dig tager tager vare på dine nærmeste. Du drager omsorg for dine nære kære. Men når du selv har brug for en skulder at græde ud ved, så går du i baglås. 

Du kender til at føle dig fanget på hænder og fødder i overført betydning. Og du er vant til at finde dig i det. Du venter til faren er drevet over, også begynder du at se om rebet ikke også begynder at løsne sig om dine hænder, så du kan føle dig fri.

Men i tiden hvor du føler dig fanget i dit indre fængsel, i samfundets fængsel med regler og paragraffer der hindrer dig i at føle frihed, er det naturligt at komme ind i en tilstand, hvor du bliver fuldstændig  apatisk og modløs.

Der er intet at stille op. Det er som at falde ned i et stort sort tomt hul, hvor ingen griber dig. Der er ingen at bebrejde for der er ingen der ved, at du har brug for hjælp. 

Hjælpere har ikke brug for hjælp, er vores egen indstilling til livet. Det er os der skal være de stærke. Det er os der skal være klippen. Det er os der som fyrtårnet lyser op i mørket. Det er os der sørger for at andre ikke kuldsejler. For sådan har det været altid.

Hjælpere og omsorgsgivere kan også trænge til hjælp. De har også brug for at kunne række ud efter hjælp og omsorg. De kan sagtens føle behov for hjælp og støtte. 

Omsorgsgivere har det med at glemme sig selv og sine egne behov. Når omsorgsgivere ikke kan fylde sig selv op med glæde, hvor skal denne glæde så komme fra?

Når omsorgsgiveren tømmes for energi

Når du har mistet lysten til alt, kan dine nærmeste blive lettere chokerede. Og de vil gå og vente på, at alt bliver som før. Og når de gør det, vil de ubevidst opbygge et forventningspres.

Et pres af forventninger tynger dine skuldre og du må bære på dette også. Når presset bliver for tungt vil det have den virkning at alt bliver ligemeget og lettere overskueligt at være i.

En langtidsholdbar løsning er derfor at omgivelserne letter presset for omsorgsgivere og flytter rundt på pligter og ansvar i hjemmet.

Når du som omsorgsgiver opbruger din energi, er der intet at give ud af.  Og når der intet er at give ud af, forsvinder glæden, lysten til at leve, livsglæden. Og så er det som om alt føles ligemeget. Uden betydning. Uden mål. 

Når omsorgsgivere med hele deres bevidsthed ikke længere kan give deres fulde opmærksomhed til deres nærmeste, kan omgivelserne oftest ikke forstå, hvorfor det kan være at han eller hun ikke længere kan alt det vedkommende ellers har kunnet. Men sagen er den, at deres energilager, er tømt.

Der er intet at give ud af. Energien er tømt. Og værst af alt er glæden forsvundet. Når glæden er tabt på vejen et sted, føles det som om man mister lysten til alt.

Hvad gør du, når du ikke kan overskue livet?

Hvad gør du, når du føler dig allerlængst nede?

• Rækker du ud efter hjælp?
• Isolerer du dig?
• Venter du på at det går over af sig selv?

Hvordan påvirker det dig mentalt eller følelsesmæssigt?
Måske er du nede fordi du er tynget af sorg? Måske føler du dig magtesløs? Måske oplever du en følelse af apati og modløshed?

Hvad gør du, når du har mistet lysten til alt?

Tænk dig om et kort øjeblik. For hvad er det du foretager dig, når alt lyst (og glæde) er ikke-eksisterende? 

•  Er du kaninen, der graver sig ned? 
• Er du skildpadden, der kryber ind i sit skjold?
• Er du papegøjen der skræpper op?
• Er du katten der smyger sig om benene på din overordnede?

Hvordan reagerer du, når du føler dig truet på din livseksistens?
Sørger du for at komme væk, så ingen ser dig i den befatning du befinder dig i? Eller ligger du dig fladt ned? Måske brokker du dig og giver andre skylden for din manglende energi eller også prøver du om du med din godhed at please dine omgivelser.

En gang brugte du een eller flere af disse forsvarsmekanismer i håbet om at alt ville blive godt igen.

Engang var du et barn. Idag er du voksen og du kan lykkedes med at komme ud på den anden side. Det er spørgsmål om tid, før du er ovenpå igen. Bare rolig, du kommer ovenpå igen. Og når du er ovenpå igen, kan du bruge tid på at finde ud af hvordan du rent faktisk forbruger din energi. 

Hvor let har du ved at forbruge din energi?

Men du har så let ved at give energi og dele dine positive ideer med andre, at du tit mister dig selv. Du tror du får energi ved at gøre andre glade i form af tjenester, gaver og oplevelser du gerne vil dele med dine nærmeste.

Men du må forstå, at når det konstant er dig, der giver og dermed øser ud af din energi, bliver der lagt en grundenergi, en grundfrekvens i dit energissystem. Helt af sig selvom det forventes at det er dig der tager initiativet, hvis du ønsker at ses med den pågældende. Men når du ikke har energi og allerhelst vil drukne dig selv i selvbebrejdelser, selvhad og selvkritik véd du godt at når du ikke engang kan nyde dit eget selskab, hvem kan så nyde dit? 

Derfor føler du at du må råde bod og give gaver i form af energi, interesse, moderlighed og nærvær.. 

Det er som om du bliver holdt nede i dybet.

Du kan ikke komme op. Din krop har ikke kræfter til at holde dig bærende. Du synker ned. Du opsluges af dybet. Du har ikke energi til at holde dig ovenvande.

Du kan ikke være noget for dig selv.

Hvis du en sjælden gang får samlet kræfter og mod til at komme ud blandt folk, drænes du for den energi, du ikke har. Hvilket får dig til at vælge ensomheden fremfor tosomheden. 

Du vil gerne værdsættes for alle de gaver du giver, men grunden til at den udebliver, er at du mangler at værdsætte dig selv. Du mangler at prioritere dig selv og du mangler at tætne de huller du har, så energien ikke fosser ud. Din aura er som en hullet si. Når auraen er som en hullet si, kan du ikke beskytte dig selv. Du har intet skjold. Som skildpadden har. 

Når du er alene, går du næsten i hi . Du surfer på nettet, spiller spil eller ligger på sofaen og bygger et endnu større selvhad op, end du havde i forvejen. Bunken af selvbebrejdelser vokser sig større og giver dig endnu mindre mod på livet. Alt bliver ligemeget. Ligegyldigt. Du lukker ned for din energi og din manglende appetit på livet, hvilket efterlader dig i et apatisk tomrum. 

Måske øser du ud af din energi uden at være i stand til at modtage eller også forsøger du at modtage andres hjælp uden det har den store indvirkning.

Chok og traumatiske begivenheder

Nogengange kan chok og traumatisk oplevelser være årsagen til at energilegemerne forrykkes og det, at chok forrykker legemerne, kan være medvirkende til at dele af din fysiske krop bliver blottet. Når kroppen bliver blottet, får du sværere ved at passe på dig selv. Og du bliver derfor oftest overrasket over hvordan folk igen og igen overskrider dine grænser.

Bevidsthed om grænser

Når du lærer at blive bevidst om hvor dine grænser går. Når du bruger tid på at acceptere dig selv og dine grænser, styrker du dit energilegeme. Behandlinger med Reiki healing kan hjælpe dig med at  blive bedre kunne passe på dig selv og dine grænser.

Klangmodulet: Klang med Sjæl styrker din kropsfornemmelse og vil lære dig hvordan du sanser kroppens energilag. Når vi skaber opmærksomhed omkring kroppen, det fysiske med lette berøringsflader, fornemmer du, hvordan kroppen har det. Når du har udviklet mental bevidstheden kan du have svært ved at mærke din fysiske og jordiske krop.

Du vil opleve at du lærer dine fysiske grænser at kende. Så du kan styrke dine psykiske grænser og omvendt.

Måske har du aldrig været bevidst om dine grænser. Du har aldrig bidt mærke i, hvor dine grænser er. Du er ikke klar over hvor meget det er naturligt at finde sig i.

Du har bare fundet dig i mere og mere. På den måde har dine psykiske grænser rykket sig lidt efter lidt. Nøjagtigt som “fænomenet med den kogte frø”.

At finde sine grænser med healing og klang

Klangmassage med klange og frekvenser fra klangskåle kan være medvirkende til, at  du bliver i stand til at føle, hvor dine grænser går. 

Hvadenten det er de mentale eller de følelsesmæssige. Klangbehandling kan være din vej til at genfinde glæden.  

Det at blive opmærksom på at du ikke behøver at finde dig i gradvis mere og mere kan styrke dig, så du på den måde vil opleve færre gange med modløshed. 

Det at føle modløshed og miste lysten til alt, kan være vanvittigt frustrerende – men der er en vej for dig. Og hjælpen er nærmere end du tror. Du skal blot rækken hånden ud. Og bede om hjælp, når du har indset at selv guder har behov for en hjælpende hånd!